Corona-skandale: Politifolk festede og blev smittet

Mathias Busekist

191 uger siden

|

17/03/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er blevet bekræftet, at en række medarbejdere i politikredsen er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Dagens topnyheder

Lovens lange arm gør alt, der står i deres magt for at holde smitten nede i Danmark, men det er blevet bekræftet, at en række repræsentanter for politikredsen har haft en lidt for hyggelig sammenkomst. 

Det gælder ikke kun gæster fra politi, men også gæster fra anklagemyndigheden. De skulle selv have forstået at slå sig løs, hvorfor coronasmitten er eksploderet i en af landets store politikredse. 

Det er Ekstra Bladet, der har afsløret corona-skandalen.

De skriver, at Nordsjællands Politi har sendt et stort antal medarbejdere hjem i selvisolation, mens man ligeså har konstateret, at 10-20 personer er blevet smittet med coronavirus. 

De hjemsendte skulle arbejde i flere forskellige afdelinger. 

De er dermed selv med til at sprede den virus, de gør alt for at holde nede. De gør de eksempelvis ved hjælp af de Romeo-patruljer, der kører rundt i nattelivet og sikrer, at alle håndhæver coronarestriktonerne. 

Ekstra Bladet har taget kontakt til politidirektør i Nordsjællands Politi, Jens-Christian Bülow, der har knyttet en kommentar til sagen. 

"Nordsjællands Politi kan bekræfte, at der er en række medarbejdere i politikredsen, som er smittede med Covid-19, ligesom en række medarbejdere er i karantæne som følge af den foretagne smitteopsporing. Der er tale om såvel politiuddannede som civile medarbejdere."

Han fortæller herefter, at det er kommet frem via smitteopspringen. 

"Det er kommet frem i forbindelse med vores smitteopsporing, at nogle af de smittede har mødtes socialt i deres fritid."

Politistationen Gentofte skulle ifølge Ekstra Bladet minde om en spøgelsesby efter hjemsendelsen, hvilket man også oplever ved Station Nord i Helsingør. 

Jens-Christian Bülow siger slutteligt, at man vil finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, når de sygemeldte medarbejdere vender tilbage på arbejde.