Clairvoyant: Ånder er lettest at se i mørke

Aller Media

10 år siden

|

10/06/2014

Dagens topnyheder

Af Sofie Rosendahl, oestrogen.dk/NewsDesk, Aller Media

Findes der onde ånder?


- Det kan man godt kalde dem. Altså de fleste ånder som påvirker verdenen fysisk ved at skubbe til ting og påvirke elektronik til at tænde og slukke, behøver ikke være onde, de vil for det meste bare have opmærksomhed. Men sådan som jeg oplever det, er der flere niveauer af ånder, man kalder det lav, mellem og høj astral. Lav astral er uintelligent og de kan drille og være ubehagelige. Det oplevede jeg selv som barn, og det var meget uhyggeligt. Men jeg oplevede også de rare og harmløse, dem på højere niveau.



Indtil jeg fyldte 11 troede jeg, at alle kunne se ånder 

- Vi mennesker er sjæle, og vi kan gå igen som bevidste ånder, efter vi dør. Og så er der spøgelser, som ikke har en decideret bevidsthed. Spøgelser er bare tankemønstre som sidder fast. De gør det samme igen og igen, og de interagerer egentlig ikke med deres omgivelser. Ligesom den hvide dame, hun ville ikke fatte, hvis du gik ind foran hende, når hun går den samme runde nat efter nat. Men det ville en afdød sjæl til gengæld, dem kan man kommunikere med. 



Hvordan ser ånder ud?


- De er lettest at se i mørke, for de har ikke en fysisk krop, det er mere noget lys af en art. En ånd, afdød, er energi eller lys og aura. Auraen består af flere legemer. Bla. metal og astrallegemet, hvor den afdøde ofte viser sig med afsæt i hvorledes vedkommende engang så ud i deres tidligere liv. 

Hvorfor går nogle mennesker igen, når de dør?
- Det kan være ånden har haft en fysisk afhængighed i sit liv, som de stadig har, når de dør. Mad, alkohol, sex eller stoffer for eksempel. Så prøver de at snylte sig til den fornøjelse via levende mennesker. De ånder skal have hjælp med at komme videre. Andre ånder bliver fordi de elsker nogle af deres levende pårørende fra den fysiske verden for meget til at kunne give slip, og i nogle tilfælde bliver det fordi de levende har et behov for den nærhed eller fordi der er et budskab, som skal igennem, for at de efterladte kan komme videre.



Jim Lyngvild forfølges af ånder 

Kan alle blive clairvoyante?


- Nej, klarsyn er medfødt, ligesom det at være musikalsk. Enten er man eller også er man ikke. Men vi har alle empatiske evner, altså fornemmelsen for andre sjæle og for hinanden. Og den evne kan udvikles mere eller mindre. 



Hvordan foregår det når du laver en clairvoyance?


- Jeg har hjælpere fra det åndelige, som jeg har tillid til fortæller mig det som jeg, eller rettere sagt klienten, har behov for at vide. Det sker automatisk og det foregår så at sige ’trådløst’, så jeg ville godt kunne lave en clairvoyance over telefonen, for de den åndelige verden er jo ikke låst fast af de fysiske love og regler, som vi kender fra livet her på jorden. Så de beskeder fra den åndelige verden, som jeg skal videregive til klienten, er ikke afhængig af tid og fysisk afstand.



- Jeg vil ikke vide noget om min klient ud over deres navn, mine hjælpere fra den åndelige verden, skal jo ikke have 117 ting at vide om klienten. De ved, når en person rækker ud efter mig, og de skal nok sørge for at jeg få den rette information. Og jeg bruger så også coaching i mine clairvoyancer, hvor jeg med afsæt i mit klarsyn, stiller mine kunder spørgsmål, så de selv mærker svaret, de mærker deres sandhed, hvad der er rigtig eller forkert for dem. Den feedback jeg som regel får fra klienterne er, at de føler de er rundt på gulvet, når de kommer, men er i stand til at mærke efter og komme videre i livet igen, når de går. Så det er jo ret fantastisk at få lov at være med til at hjælpe folk på den måde, og jeg er meget ydmyg og taknemmelig for at jeg har disse evner.