Det er problematisk, når mere end hver tiende nyuddannet har oplevet at blive spurgt om alt for nærgående ting til en jobsamtale.
Det mener Mette Knudsen, chef for Djøfs rådgivningscenter.
- Det er et problem, hvis det bliver sådan, at det bliver sværere for en nyuddannet at lægge planer for eksempelvis familielivet, siger hun til Ritzau.
Ifølge en undersøgelse fra fagforeningen Djøf er mere end hver tiende nyuddannet blevet spurgt om alt for nærgående ting, skriver Politiken.
Over 1500 Djøf-medlemmer er blevet spurgt, hvordan de fik deres første job efter endt uddannelse, og her svarer 11,5 procent, at de direkte eller indirekte blev spurgt om seksuel orientering, familieforhold, politisk ståsted eller religion.
- Det er alt for mange. Ud fra et virksomhedsdriftssynspunkt kan man godt forstå virksomheden, men det ændrer bare ikke på, at vi har en lovgivning, der siger, at det må man ikke, siger Mette Knudsen.
Hun understreger, at det ikke er spørgsmålene i sig selv, der er ulovlige, men siden virksomhederne spørger til det, må man gå ud fra, at de lægger vægt på det, og dét er ulovligt.
- Det gode er så, at retspraksis siger, at det kan godt være, at du bliver stillet de her spørgsmål, men du er ikke forpligtet til at fortælle om dine planer. Det er modstykket til, at arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret vægt.
Mette Knudsen fortæller, at Djøfs rådgivningscenter forsøger at sætte medlemmerne så godt ind i reglerne som muligt, så de arbejdssøgende er godt nok klædt på.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening understreger man, at det er forkert, at jobsøgende skal svare på disse ting til en jobsamtale.
- Det er naturligt at berøre emner som familieforhold for at få et billede af, hvem ansøgeren er.
- Men i bund og grund mener vi, at arbejdsgiverne skal holde sig til at tale om kvalifikationer og stillingens indhold for at undgå misforståelser, siger Flemming Dresen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, til Politiken.
/ritzau/
