Carolines mor fik et chok, da hun tjekkede Facebook under frokosten

Sol Stoffregen

429 uger siden

|

31/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Anne-Berit Sikkerbøl er rasende. Forleden opdagede den norske mor på Facebook i sin frokostpause, at hendes datters klasse var på lejrtur uden datteren. Det skriver den norske avis NRK.

Lejrskolen var blevet hemmeligholdt for moren og datteren, 12-årige Caroline Sikkerbøl, som har Rett-syndrom og går i en specialklasse på Ytre Enebakk Skole ved den norske hovedstad Oslo. Rett-syndrome er en sjælden, medfødt neurologisk udviklingsdefekt, der gør at hjernen udvikler sig meget langsomt.

Læs også: 5-årige Mia bliver tvunget til at spise alene i skolen: Hendes mor er rystet over årsagen

Anne-Berit mener, at Caroline kunne have haft glæde af at være med på lejrskolen og er derfor meget uforstående over, at hun intet havde hørt om lejrskolen, før end hun så billeder af de andre børn på Facebook.

En anden handicappet pige i klassen havde heller ikke fået tilbudet om at komme med på lejrskolen, hvor der kun ville være almindelig velfungerende 7. klasseelever.

Rektor på Ytre Enebakk Skolen har følgende begrundelse for, at de to handicappede piger ikke skulle med.

- Vi har en plan omkring lejskole, som drejer sig om at nå faglige mål for syvende trin. De elever, vi har fra specialklassen, har en speciel plan og egne mål, som ikke er en del af lejskoleprogrammet, siger rektoren Jo Wangen til NRK.

Anne-Berit er især skuffet over, at skolen ikke har informeret hendes om deres valg på forhånd. Den kritik har rektoren taget til sig.

Læs også8-årig dreng blev kvalt til han besvimede: Mor blev ikke underrettet

- Vi burde have haft en dialog med forældrene, og det beklager vi, at vi ikke har haft, siger han til NRK.

Det er ikke første gang, at skolen vælger at fortie arrangementer overfor handicappede elever og deres forældre. Tilbage i 2014 undlod skolen at informere om et grundlovsjubilæum, som resten af eleverne deltog i. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: