Canceren er ikke knækket: Stadig dårlige chancer for at overleve kræft i Danmark

Jesper Larsen

9 år siden

|

01/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Chancen for at overleve kræft i Danmark er stadig væsentlig dårligere, end en en lang række lande, vi normalt sammenligner os med, selvom flere politiske tiltag har haft til formål at vende kurven.

I 2009 indførte den daværende regering en kræftpakke, der blandt andet skulle få de praktiserende læger til at henvise flere patienter til kræftundersøgelser på sygehuse tidligt, når der var symptomer, der tydede på kræft.

Læs også: Bekræftet: De nyeste p-piller giver en væsentlig forhøjet risiko for blodpropper

Men seks år efter kræftpakken er chancen for at dø af kræft i Danmark stadig væsentlig større, end lande vi normalt sammenligner os med i forhold til sundhedssektoren.

En ny rapport, der netop er blevet offentliggjort i det ansete British Medical Journal, har set på, hvor gode praktiserende læger i dag  til at henvise patienter til nærmere undersøgelser for kræft, og hvor stor chancen er for at overleve kræft.

Seks lande blev sammenlignet, og resultatet blev, at danske læger nok var blevet bedre til at henvise patienter, men alligevel var Danmark i bund, når det kom til chancen for at overleve kræft.

I undersøgelsen blev en række praktiserende læger præsenteret for en række tænkte patient-situationer, og der viste de danske læger altså en forøget villighed til at sende patienter videre til kræftundersøgelser.

Læs også: Regeringen er klar med nyt milliardudspil for sundhed og ældre

Baggrunden var, at der går en lige linje mellem en tidlig indsats mod kræft og chancen for at overleve, og derfor ville forskerne se, om lægerne også gjorde det.

Derfor ville dagens.dk godt have tal på, om de praktiserende læger også er blevet bedre til at henvise flere patienter til undersøgelser på hospitalerne, når det ikke kun er tænkte patient-situationer, men de tal var ikke mulige at få, selvom dokumentationschefen i Kræftens Bekæmpelse erkender, at det er interessant at afdække.

- Vi ved fra eksempelvis lungecancer, at patienter der bliver henvist sent, har en dårligere overlevelseschance, siger Jes Søgaard, der er afdelingschef for dokumentation og kvalitet til dagens.dk, der ikke har noget overblik over, om de danske læger er blevet bedre til at henvise tidligere end før 2009, selvom der er en dokumenteret sammenhæng mellem tidlige indsatser og dødelighed. 

Peter Vedsted, der er forsker ved Institut for for Folkesundhed på Aarhus Universitet, var med til at udarbejde rapporten, og han glæder sig over den øgede villighed blandt praktiserende læger til at henvise patienter i de tænkte situationer, men han har ikke noget bud på, hvorfor vi stadig halter bagefter, når det kommer til chancerne for at overleve kræft.

Læs også: Advarsel: Gravides brug af Paracetamol kan skade drengefostre

- De danske tal i undersøgelsen er fra før 2009, og derfor giver den ikke et retvisende bud på, hvordan situationen er i dag, men det er glædeligt, at de praktiserende læger lader til at være mere villige til at sende patienter videre, siger Peter Vedsted til dagens.dk.

Han erkender, at Danmark stadig lægger bagefter på kræftoverlevelse, selvom tallene i rapporten er fra før 2009, men han håber, at vi snart kan se en positiv udvikling.

- Mulighederne for at henvise patienter er blevet bedre, og selvom tallene endnu ikke er helt i top, så er vi ved at hente de andre lande, og vi har haft den største forbedring sammenlignet med de andre lande i undersøgelsen, siger Peter Vedsted til dagens.dk.

De andre lande i undersøgelsen er Norge, Sverige, Storbritannien, Australien og Canada.