Cameron Diaz synes 40’erne er de bedste år

Aller Media

10 år siden

|

01/05/2014

Dagens topnyheder

Den 41-årige skuespiller Cameron Diaz mener, at fyrrene er de bedste år i sit liv. Det skyldes, at hun nu er holdt op med at stresse over små ting og i stedet er begyndt på at omfavne hver dag, efter hun er startet ud på det fjerde årti i sit liv.

Cameron Diaz har ikke brugt deodorant i tyve år. Læs hvorfor på IN.dk

- Jeg elsker at være i fyrrene. Du kender dig selv, og du er pisseligeglad. Du går virkelig ikke op i, hvad andre mennesker tænker. Du giver slip på de ting, der ikke betyder noget. Det er en befrielse. Det er fantastisk, siger hun til E!News.

Diaz vil ikke være 21 år

The Other Woman-stjernen står samtidig fast på, at hun ikke ønsker at være 21 år igen, fordi det med hendes egne ord var en ’skrækkelig’ oplevelse, hun helst vil glemme.

- Hvem vil være 21 år igen? Den var skrækkelig! Det var skrækkeligt! Det var ikke de bedste år i mit liv. De bedste år i mit liv er lige nu, siger hun.

Cameron Diaz mener ikke, at kvinder giver hinanden lov til at ældes med ynde. Læs mere på IN.dk

Deodoranter er dårlige

Samtidig har den blonde skønhed for nyligt indrømmet, at hun ikke har brugt deodorant, siden hun var i tyverne,

- Jeg tror ikke på deodoranter. De er virkelig dårlige for dig. Jeg har ikke brugt det i næsten tyve år. Du stinker, fordi du bruger deodorant. Det holder al lugten inde, sagde hun i sidste uge.

The Other Woman med Cameron Diaz i hovedrollen får dansk biografpremiere i dag, 1. maj.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk  Aller Media.