Caféansat smittet: Alle gæster bør lade sig teste

Nicolai Busekist

216 uger siden

|

31/10/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ansat og en gæst har fået konstateret corona. Derfor opfordrer caféen nu til, at gæsterne lader sig teste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er Den Smagløse Café i Odense, det drejer sig om. Desuden er det gæster, der har besøgt caféen i perioden fredag d. 23. oktober til søndag d. 25. oktober. I disse dage var den ansatte nemlig på arbejde.

Det skriver Fyens.dk, som har talt med barchef Lærke Juul Henriksen.

"Vores kollega var sidst på arbejde i søndags, og hun har ikke været på cafeen siden. Derfor har vi heldigvis kunnet inddæmme det så hurtigt," har barchefen udtalt til Fyens.dk. 

Desuden skriver Fyens.dk, at baren ikke har været lukket, efter den ansatte er blevet konstateret positiv. Ligeledes holder den fortsat åbent. 

Lærke Juul Henriksen fortæller, at deres gæster generelt er gode til at følge og leve op til de restriktioner, der er gældende på området. 

Har informeret gæsterne

Den Smagløse Café har forsøgt at informere de gæster, der har besøgt dem mellem fredag 23. oktober til søndag 25. oktober om, at de bør lade sig teste. Det har de gjort ved at informere om, at de har en ansat, der er bekræftet smittet med coronavirus, på deres Facebook-side.

I selvsamme opsalg opfordrer de også alle de gæster, der ved, at de har været på caféen i dette tidsrum at lade sig teste.

Det er dog ikke blot en ansat, der er smittet på caféen. I deres opslag på deres Facebook-side fremgår det også, at caféen har haft en gæst den 23. oktober, der senere er blevet konstateret smittet med coronavirus.