Brækkede nakken på ferien: Nu er Annette Heicks mand hjemme efter 5 måneders kamp

Laura Nygaard

9 år siden

|

27/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har været fem hårde måneder for Annette Heick, hendes mand Jesper Vollmer og deres to børn, siden han i januar var ude for en frygtelig ulykke på en ferie i Thailand.

Her slog en kraftig bølge ham omkuld, så han brækkede nakken og mistede førligheden.

Læs også: Annette Heicks mand er nu indlagt i Danmark

Siden har Jesper Vollmer, der er kok i Kongehuset, været igennem en seks timer lang operation og et genoptræningsforløb, som nu har båret så meget frugt, at han endelig er kommet hjem til familien.

- Nu skal vi være en rigtig familie igen. Højre ben og især højre hånd er stadig en udfordring, men ikke en udfordring vi ikke kan klare. Sammen er vi stærke, skriver Annette Heick til et billede af sine smilende drenge.

Selvom Jesper Vollmer er lykkelig for at være kommet hjem til familien, kommer han til at savne personalet på Center for Rygmarvsskader i Hornbæk, som har støttet ham de seneste fem måneder.

Læs også: Annette Heick: Min mand slog benene væk under mig

- Selvom jeg glæder mig som et lille barn, til ikke bare at være "på besøg" derhjemme, var det med tårer i øjnene, der blev krammet farvel til alle deroppe. Jeg kommer til at savne det nærvær, alle udstråler deroppe, skriver han til et billede af bilen, der er pakket og klar til at køre hjem igen.


Så er hele lejligheden proppet i bilen, og nu går turen hjem til familien efter 5 måneder på center for rygmarvsskader i Hornbæk. Jeg er så glad for alle de dejlige mennesker på Hornbæk. Selvom jeg glæder mig som et lille barn, til ikke bare at være "på besøg" derhjemme, var det med tårer i øjnene, der blev krammet farvel til alle deroppe. Jeg kommer til at savne det nærvær, alle udstråler deroppe. Men kæreste Annette, Eliot og Storm... Here I come...!!! Nu er far hjemme igen !!!

Et billede slået op af Jesper Vollmer (@vollmer3) den 26. Jun 2015 kl. 4:13 PDT

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Velkommen hjem @vollmer3 - efter fem en halv måneders indlæggelse har vi fået Jesper hjem. Nu skal vi være en rigtig...

Posted by Annette Heick on Friday, June 26, 2015