Det er ikke helt ufarligt at danse med i Britney Spears' musikvideoer. I hvert fald ikke ifølge danseren Dawn Noel, som har sagsøgt sangerinden.
Ifølge Noel brækkede Britney Spears hendes næse en halv time inde i optagelserne af musikvideoen til sangen "Work Bitch".
Det skete, da Spears under en koreografi ramte danseren i ansigtet, hvorefter der fulgte en knagende lyd, som blev hørt af flere tilstedeværende, står der i søgsmålet, som E! Online er i besiddelse af.
Noel beskriver i det hele taget Spears som ufokuseret og ukoncentreret under optagelserne af musikvideoen.
- Selv om koreografien, som Britney Spears var med i, var rimelig simpel, havde hun svært ved at lære bevægelserne, udføre trinnene og følge simple instruktion, skriver Noels advokat.
Danseren tog til lægen samme dag og var blev lovet, at alle lægeregninger vil blive dækket af Spears' folk, men aftalen er efterfølgende ikke blevet overholdt af produktionsselskabet. Derfor har Noel nu valgt at gå rettens vej.
Newspaq