Diskrimination af unge i det københavnske natteliv er så stort et problem, at der skal tages nye, skrappere metoder i brug.
Det fortæller integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), som blandt andet foreslår, at unge med anden etnisk baggrund skal trænes i at gå undercover, når de er i byen for at afsløre forskelsbehandling.
- Diskrimination i det københavnske natteliv er stadig et stort problem, og vi kan se, at det desværre stortrives, og det modarbejder vores integrationspolitik, siger hun til Ritzau.
Ifølge Politiken har politiet fra 1. januar 2014 og halvandet år frem modtaget 19 anmeldelser.
Og det er 19 for mange, lyder det fra Anne Mee Allerslev.
- Vi kan som by ikke være det bekendt, for alle med øjne i hovedet kan se, at der er tale om et problem. Vi har prøvet forskellige andre metoder, men vi kan bare se, at det ikke rigtig rykker noget, lyder det fra integrationsborgmesteren.
Brancheforeningen DRC, Danmarks Restauranter og Cafeer genkender, at der er et problem, men foreningen er ifølge Politiken skeptisk over for metoden med at gå undercover.
- Jeg er bekymret for, om vi kan havne i en situation, hvor testene bliver for iscenesat og ikke tegner et retvisende billede. Og så synes jeg, at den her underliggende mistænkeliggørelse af branchen ikke lægger op til samarbejde, siger direktør i DRC Torben Rosenstock.
Men Anne Mee Allerslev, mener, at metoden "overordnet set virker sober".
Hun henviser til Oslo, der med stor succes har benyttet sig af samme model.
- Vi kan selvfølgelig diskutere, hvordan vi bedst kommer det her til livs, men jeg synes, at vi skal prøve, hvad de har gjort i Oslo, siger hun.
Maria Lissberg, jurist og ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, fastslår overfor Politiken, at det ikke er ulovligt at bruge undercovermetoder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforbundet.
/ritzau/
