Bor du i denne landsdel, så er du i ekstra stor risiko for at blive udsat for svindel og tyveri

Julie Møller

223 uger siden

|

11/09/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Du bør være ekstra opmærksom, hvis du bor i denne landsdel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De ringer til dig og udgiver sig for at være rådgivere.

I en række aktuelle opsigtsvækkende sager, hvor bankkunder er blevet franarret beløb på flere hundrede tusinde kroner, overtaler svindlerne deres ofre til selv at overføre store beløb.

Det er nyt i forhold til tidligere, hvor svindlerne hovedsageligt fokuserede på at lokke sikkerhedsoplysninger ud af deres ofre for selv at gennemføre overførslerne.

Det oplyser Sydbank i en pressemeddelelse, hvor de advarer bankkunder om, at være på vagt over for netsvindlere, som ringer til bankkunder og udgiver sig for at være rådgivere.

Det ligner, at de ringer fra banken

Ifølge Jesper Schmidt-Höck, leder i Sydbanks afdeling for svindel og mistænkelige overførsler, præsenterer de kriminelle sig som rådgivere. I mange tilfælde benytter de sig at en særlig software, så det ser ud som om, de ringer fra bankens nummer.

De skræmmer kunden med oplysninger om, at de har observeret mistænkelige overførsler fra kundens konto og opfordrer vedkommende til at redde pengen ved at overføre dem til en såkaldt ”sikker konto”.

Svindlen er anderledes end tidligere, hvor svindlerne hovedsageligt fokuserede på at lokke sikkerhedsoplysninger ud af deres ofre for selv at gennemføre overførslerne. Nu overtaler svindlerne deres ofre til selv at overføre store beløb. Foto: Sydbank.

Lader den forskrækkede kunde sig overtale, er beløbet så godt som forduftet. De overføres videre til andre konti gang på gang til sporet er tab, fortæller Jesper Schmidt-Höck:

“Det er vigtigt at understrege, at en bank aldrig vil ringe og bede sine kunder om at overføre penge til en sikker konto. Hvis vi observerer noget mistænkeligt, spærrer vi kontoen, vi overfører ikke penge til andre konti,” siger afdelingslederen og tilføjer:

“Reglen er helt enkel. Lad være med at udlevere NemID og personlige koder og oplysninger til nogen som helst,” siger han.

Her er det et problem

Det er især Østjylland, der er ramt af den seneste variant af netbank-svindel. Men advarslen er ikke kun er møntet på borgere i Østjylland, selv om tilfældene lige nu er koncentreret her, understreger Jesper Schmidt-Höck.

“Alle bør være på vagt, ingen er sikre mod lyssky henvendelser.”

Hvis du har mistanke om, at du er blevet svindlet, så kontakt din bank med det samme. Jo hurtigere man reagerer, jo større chance er der for at redde pengene, forklarer Jesper Schmidt-Höck.