"Goddag, må vi komme indenfor. Vi har en bogpakke med, og vi vil gerne tale med jer om, hvor vigtigt det er for jeres barns fremtid, at I tager jer tid til højtlæsning".
Forskning viser, at børn klarer sig bedre både fagligt og socialt i skolen, hvis de fra små får læst højt, og derfor stemmer bibliotekarer i 20 kommuner dørklokker i udsatte boligområder.
Indtil videre har de med succes uddelt 15.000 gratis pakker med pege- og højtlæsningsbøger til familier med børn i alderen fra seks måneder til et år.
- Mange tosprogede familier og socialt udsatte har ingen bøger.
- De har ikke tradition for at læse med deres børn og er ikke opmærksomme på, hvor stor betydning bøger og højtlæsning har for børnenes sproglige udvikling, siger projektleder i Kora Helle Hygum Espersen, der har evalueret projektet.
Evalueringen viser, at forældrene tager positivt imod tilbuddet.
De har på forhånd modtaget et postkort om besøget, og langt de fleste lukker bibliotekarerne ind.
Også de familier, som socialrådgivere og andre offentligt ansatte ellers kan have svært ved at nå.
- De her familier møder så mange myndighedspersoner, der fortæller dem, hvad de skal og må. Men når bibliotekarerne kommer, er det uden løftede pegefingre.
- De udsatte familier sænker paraderne, når der står en bibliotekar på dørtrinet, der vil forære dem en gave, siger Helle Hygum Espersen.
Vejle er en af de medvirkende kommuner. Her siger bibliotekar Lillan Grützmeier, at nogle forældre allerede er bevidste om, hvor vigtigt det er at stimulere barnets sprog.
- Men vi møder også mange forældre, som tror, at børn slet ikke forstår bøger, før de kommer i skole. Det er hjem uden bogreoler, men med et stort tv og en masse farvestrålende legetøj, siger Lillan Grützmeier.
- Vi fortæller, at de som forældre er vigtige rollemodeller, og vi oplever, at langt de fleste lytter med interesse. Vi bliver godt modtaget, ofte med kaffe og kage, siger hun.
Når barnet fylder 18 måneder, kan forældrene selv hente den tredje og sidste bogpakke på biblioteket. Men her kniber det, for mange forældre kommer aldrig af sted. Sandsynligvis fordi de er uvante med biblioteksbesøg, forklarer Helle Hygum Espersen.
/ritzau/
