Blev fundet få meter fra skolegård: Skoleleder rystet over absurd fund

Mathias Busekist

23 uger siden

|

09/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skolelederen er mildest talt rystet over sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilsynsrapporten, som Arbejdstilsynet har delt efter besøget på Hastrupskolen i Køge, afslører i særdeleshed ét chokerende fund.

Her fandt Arbejdstilsynet nemlig affald med det livsfarlige materiale asbest, som havde ligget frit fremme på en parkeringsplads ved siden af skolens cykelparkering og skolegård.

Ifølge Arbejdstilsynet fik skolen sit asbestholdige eternittag skiftet i startet af sidste måned. Siden da skulle hverken den ene eller den anden formået at få tagpladerne flyttet væk fra området.

I stedet lå de "frit tilgængeligt for offentligheden” på skolens parkeringsplads, endda uden mærkat om, at affaldet indeholdt asbest, hævder Fagbladet 3F, der har fået aktindsigt.

Det absurde fund medførte, at virksomheden Cosmus Byg blev tildelt to strakspåbud.

Derudover har Arbejdstilsynet fået fat i en række billeder af affaldet, der lå blot få meter fra skolens cykelparkering og skolegård.

Og når kæden synes at være hoppet af flere steder, så kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at det er en rystet skoleleder, som nu knyttet nogle ord til situationen.

"Det er fuldstændig vanvittigt, at man har en så lemfældig omgang med asbest og endda ved en skole. Vi ved jo, hvor farligt asbest er," siger Thomas Kielgast til Fagbladet 3F, ifølge Ekstra Bladet.

"Det er vildt kritisabelt, at man bare efterlader det et sted, hvor børnene kan komme så tæt på det," siger Thomas Kielgast ifølge Ekstra Bladet.

Skolelederen fastslår, at det er kommunen og ikke skolen, der har ansvaret for renoveringen.

Det er nemlig Ejendomsafdelingen under Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune, der har ansvar for at renovere kommunens skoler og hyre leverandører ind.

Chef for afdelingen Niels Minor Borre kalder det ”superærgerligt og beklageligt”, at der har ligget asbestaffald uden forsegling ved skolen.  

Derfor ændrer kommunen ifølge Niels Minor Borre procedure, så man altid opbevarer asbestaffald i en aflåst container.

Asbestaffald kan frigive usynligt støv, der blandt andet kan forårsage lungekræft, og skal derfor opbevares i lukket, egnet emballage.