* Gabriel Axel, født den 18. april 1918 i Aarhus.
* Voksede op i Paris, hvor faderen havde en møbelfabrik.
* Kom til Danmark som teenager og blev udlært møbelsnedker, men han ville hellere være skuespiller og blev uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole.
* I 1946 vendte han tilbage til Frankrig, hvor han i nogle år optrådte på forskellige teaterscener i Paris.
* I 1948 blev han gift med Lucie Juliette Mørch. Hun døde i 1996.
* Han er far til journalisten Karin Mørch.
* I 1955 debuterede han som filminstruktør med "Altid Ballade", og han fik sit gennembrud med filmatiseringen af Knud Sønderbys "En kvinde er overflødig".
* I 1950'erne og 1960'erne instruerede han adskillige tv-spil for Danmarks Radio.
* Han har også instrueret folkekomedierne om "Familien Gyldenkål".
* I 1970'erne og 1980'erne opholdt Gabriel Axel sig igen i Frankrig, hvor han stod bag en stribe produktioner for fransk tv.
* Han fik sit store internationale gennembrud i en sen alder. I 1988 modtog han som den første danske instruktør en Oscar for filmatiseringen af Karen Blixens "Babettes gæstebud". Filmen er optaget i Kulturkanonen.
/ritzau/