Billedserie: Reception for Johnny Nim og Det Faglige Hus

Holger Madsen

11 år siden

|

09/03/2013

Dagens topnyheder

400 festede for Det Faglige Hus

400 deltog fredag i festlighederne for Det  Faglige Hus og formanden Johnny Nim, og det foregik i loungen i Blue Water Arena.

Johnny Nim blev 60 år forleden, og Det Faglige Hus har nu eksisteret i 25 år. Begge dele blev fejret.

Derfor var ansatte fra alle afdelinger og samarbejdspartnere fra både sporten, fagbevægelsen og Esbjergs erhvervsliv mødt frem.

Johnny Nim måtte således levere 400 håndtryk, da gæsterne strømmede til receptionen i loungen på Blue Water Arena i Esbjerg med direkte udsigt til superligaen EfB’s hjemmebane, en af de eliteklubber, som Det Faglige Hus er sponsor for.

Selskabet var en blanding af medarbejdere fra såvel Esbjerg som afdelingerne i Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding, Odense, Ringsted, Hillerød og København samt mange samarbejdspartnere.

Både fra sportens verden, men også det esbjergensiske erhvervsliv samt kolleger fra de to andre gule landsorganisationer, Krifa med hjemsted i Aarhus og Frie Funktionærer, der har hovedkvarter i Odense.

Det var administrationschef i Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen, der holdt festtalen for Det Faglige Hus og landsformand Johnny Nim, men administrerende direktør i Krifa, Jesper Wengel, tog også ordet og udtrykte sin respekt for det projekt, som Johnny Nim satte i søen for 25 år siden.