Bilka gør det for andet år i træk: Kunderne kan bruge Mobilepay til det

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

13/11/2024
Nyheder
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Til december bliver det muligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et godt venskab er noget, alle børn har brug for, men desværre ikke noget, alle børn oplever. Derfor går Bilkas og A-Z’s 19 varehuse over hele landet nu sammen med Julemærkefonden, som driver Julemærkehjemmene, for at sætte fokus på, hvor vigtigt venskaber er for børns trivsel. Målet er at skabe en hverdag, der fyldes med smil og glæde.

Bilka inviterer kunderne til at støtte initiativet og dermed bidrage til, at flere børn kan få den tryghed og glæde, som stærke venskaber giver.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Salling Group, som Dagens.dk har modtaget.

I varehusene kommer kunderne til at opleve lokale aktiviteter og nationale initiativer for at hjælpe børnene til en hverdag med mere trivsel.

Det kan for eksempel være, at et varehus inviterer til at lave venskabsarmbånd sammen med børnene fra Julemærkehjemmene, kreativ julehygge i bistroen, liveauktion på Facebook, udlodning af en fyldt indkøbsvogn, mens Bilka på landsplan blandt andet i samarbejde med Pictura sælger puslespil med motiv af året Julemærke, ligesom man kan købe Julemærker.

Alt sammen er med til at støtte børnene på Julemærkehjemmene til en bedre hverdag.  

En halv million 

Sidste år donerede Bilkas kunder knap en halv million kroner til Julemærkefonden. De 481.648 kroner kom ind via salg af donationskort og Julemærker samt en lang række forskellige aktiviteter i varehusene.  

I år har ambitionerne og forventningerne fået et nøk opad, og der er en klar forventning om, at beløbet kommer et godt stykke på den anden side af en halv million kroner.

For at hjælpe de knap 1.000 børn, der har ophold på et Julemærkehjem, til en bedre hverdag med glæde, smil og trivsel, skal Julemærkefonden hvert år indsamle 150 millioner kroner.

Derfor er direktør for Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, meget begejstret for den indsats Bilka og kunderne yder for at bidrage til, at de mange børn får det bedre.  

“Donationen betyder sindssygt meget for os. En halv million kroner er et stort beløb at modtage fra ét sted, og vi er ekstremt glade for det forbilledlige samarbejde, vi har med Bilka. Jeg vil gerne takke både Bilka og kunderne for at hjælpe os. Det flotte bidrag indikerer, at rigtig mange støtter vores arbejde, og det er vi både glade og ydmyge over,” siger Søren Ravn Jensen.  

Doner på forskellig vis 

Ligesom sidste år kan kunderne i år bidrage til Julemærkehjemmene ved at donere et valgfrit beløb via MobilePay, købe donationskort på 10 kroner ved kasselinjen, købe Bilkas maskot, Ulven Billie som bamse, årets Julemærke, et puslespil med motiv af Julemærket eller man kan vælge at støtte et af de mange lokale initiativer, kunderne kommer til at opleve i Bilka på tværs af landet. 

“Alle fortjener en god ven. Julemærkehjemmene arbejder for, at alle børn lever i trivsel med fællesskaber og gode venner. Det gør ondt at høre, når børn ikke har det godt, og ingen fortjener at blive mobbet eller have ondt i sjælen. Det gør Julemærkehjemmene en stor indsats for at bekæmpe, og vi er glade for, at vi sammen med vores kunder kan støtte børnene til at få en hverdag med smil på læben og en glad følelse i maven,” siger marketingchef i Bilka, Claus Frederiksen. 

Indsamlingen er en del af et 3-årigt strategisk samarbejde mellem Julemærkehjemmene og Bilka.