Beyoncé har fundet en kur der dur: Her er hendes nye diæt

admin

9 år siden

|

09/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selv om Beyoncé flere gange er kåret som en af verdens mest sexede kvinder, har den 33-årige sangerinde ikke altid følt sig sådan.

Men efter mange års kamp mod kiloene har hun endelig fundet en kur, der dur, fortalte hun mandag til "Good Morning America".

- Jeg er ikke naturligt den tyndeste kvinde i verden. Jeg har kæmpet med at finde den rigtige diæt siden, jeg var helt ung, fortalte den Golden Globe-nominerede sangerinde og afslørede, hvad der har gjort forskellen.

- At finde noget, der faktisk virker for mig og holder kiloene væk, har været meget vanskeligt, forklarede Beyoncé, der er kommet i sit livs form, efter hun droppede at spise kød.

- Jeg føler, min hud er blevet mere fast og meget strammere, da jeg skar det væk. Vægten kom hurtigt ned og blev der, sagde sangerinden, der annoncerede, at hun fremover ville leve vegetarisk.

I starten af maj dukkede Beyoncé op til Met Gala iført en gennemsigtig kjole med sten og broderier, som kun lige dækkede de mest pikante steder på hendes veldrejede krop, og derfor ville alle høre fra sangerindens personlige træner, Marco Borges, hvordan hun kunne stå så toptrimmet som 33-årig og mor.

- Hun har spist en plantebaseret kost de seneste 22 dage, og hun holder sig den kost og spiser lidt fisk engang imelem, sagde Borges til E! News og fortalte, hvordan "Bootylicious"-sangerinden holder sig "Bootylicious":

- Hun laver squats, lunges og pliés med sin egen kropsvægt, derudover sjipper hun og løber med sprintintervaller, sagde den Grammy-vindende sangerindes træner og røbede, at formlen også giver positive udslag på andre steder end vægten.

- Ud over vægttabet bliver ens søvn forbedret, huden bliver klarere, og man får mere energi. Man bliver kort sagt den bedste udgave af sig til sig, lød det fra træneren.

/ritzau/FOKUS