En forbipasserende kvinde tog billeder af det øjeblik, hvor betjent Erica Hay købte morgenmad til en hjemløs mand og satte sig på kantstenen for at spise med ham i Florida i USA.
TiAnna Greene har lagt dem på Facebook med følgende tekst:
- Jeg kender ikke denne betjent, men jeg beundrer hende. Det lader til, at hun købte denne herres morgenmad og besluttede sig for at sætte sig ned og spise den med ham. Vidunderlig, venlig handling, der syntes at falde hende naturligt. Selvom jeg overværede mindre end to minutter af hendes venlighed, så kom den fra hjertet og reddede min dag.
Læs mere: Ældre mand kom på den forkerte bus: Så fulgte betjenten ham hjem med sine tunge indkøbsposer
TiAnnas opslag er blevet delt tusindvis af gange, og den venlige betjent er siden blevet identificeret som Erica Hay.
- Han sad bare der helt alene, så jeg hentede noget mad og gik tilbage, for at spise med ham. Isolation er det værste ved at være hjemløs. De er isoleret fra alle, og jeg tror, at enhver form for interaktion er en positiv ting. Han var rar at tale med. Han har en historie, lige som alle andre. Hans historie er bare trist, siger Erica Hay til Today.
Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: