Berygtet numsedanser bliver vært for MTV-show

admin

9 år siden

|

21/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hun har skabt MTV-historie før. I 2013 fik Miley Cyrus publikum og seere til at tabe både næse og mund, da hun optrådte med sin hidtil mest kontroversielle numsedans - også kaldet twerking - til MTV Video Music Awards i New York, USA.

Senere samme år overgik hun nærmest sig selv, da hun midt under sin takketale ved modtagelsen af en pris for bedste musikvideo valgte at tænde en joint på scenen. Dette skete ved MTV Europe Music Awards, som blev afholdt i november 2013 i Amsterdam, Holland.

Den skandaløse Miley Cyrus er dog langtfra bandlyst fra MTV. Tværtimod har tv-stationen netop hyret den 22-årige sangerinde til at være vært for dette års MTV Video Music Awards, der afholdes i august.

Det afslører den tidligere barnestjerne selv med en billedserie på det sociale medie Twitter. Her står hun iført et rumvæsen-kostume og holder et stort papskilt foran sig.

- MTV vil ikke lade mig optræde, står der på skiltet på det første billede, hvor Miley Cyrus er ukendelig bag en rumvæsen-maske.  

- Derfor er jeg vært for dette års MVA (Music Video Awards, red.), står der på skiltet på Miley Cyrus' andet billede, hvor hun har taget masken af og rækker tunge til kameraet.

MTV Video Music Awards 2015 løber af stablen 30. august i Los Angeles i USA. 

Se Miley Cyrus' billedserie på Twitter her: https://twitter.com/mileycyrus

/ritzau/FOKUS