Beregning: Udsatte unge koster milliarder

admin

10 år siden

|

02/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Op mod 6300 danske unge eller 10 procent af en ungdomsårgang kommer aldrig i arbejde. De kan ende med at koste samfundet omkring 105 milliarder kroner i udgifter og tabte indtægter målt over et livsforløb, skriver Information.

Det viser en omregning, som CBS og pensionskoncernen Skandia har foretaget på baggrund af beregninger og analyser af samfundets udgifter til socialt udsatte i 80 svenske kommuner - en omregning, som tager hensyn til forskellene mellem danske og svenske forhold.

Den kan være med til at åbne kommunernes øjne for det økonomiske potentiale i langsigtede sociale investeringer, mener seniorrådgiver ved det økonomiske institut på Copenhagen Business School (CBS) Rasmus Højbjerg Jacobsen.

- Vi er ved at udarbejde et regneværktøj, som viser omkostningerne ved den her type borgere, og vi håber, at modellen kan være med til at sætte dagsorden for en forebyggende indsats i kommunerne.

- Den synliggør i hvert fald det store økonomiske potentiale i forebyggelse, som vi ikke tidligere har kunnet sætte tal på herhjemme, siger han til Information.

De unge, der ikke kommer i arbejde, ender ofte i langtidsledighed, kriminalitet eller misbrug, og det kræver indsatser, som griber væsentligt dybere i kommunekasserne end forebyggende arbejde med udsatte familier og børn, viser svenske erfaringer.

Det samme gælder i Danmark, mener vicedirektør og kommunikationschef i Skandia Peter Holm.

- Kommunerne mangler overblik over, hvad udsathed koster. De tvinges ofte til kun at tænke et år og en budgetforhandling frem, selv om de lange indsatser tjener sig ind mange gange, siger han til Information.

Regeringen bør lade kommunerne bruge flere penge på forebyggelse og droppe de skrappe sanktioner, som låser dem fast i underforbrug, mener formand for FTF Bente Sorgenfrey.

Hun opfordrer til, at de sociale investeringer bliver tænkt med i den kommende kommunalaftale.

- Den her gruppe unge er et kæmpe økonomisk problem, som kommunerne ofte giver op overfor. Men med flere ressourcer og en håndholdt indsats kan mange af dem få en plads på arbejdsmarkedet, siger hun.

/ritzau/