Arla er klar med en stor satsning, når et nyt drikkemåltid lander i butikkerne denne måned.
En bred skare af danske detailkunder har indkøbt produktet, som er relativt nyt for danske forbrugere:
"Vi skal udvikle kategorien sammen med vores kunder og lære danskerne, hvad produktet kan", siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark, ifølge en pressemeddelelse.
Arla Foods lancerer netop nu 'Arla Protein Food to Go' i Danmark.
Senere følger England og Holland og forventeligt flere markeder. Det er et såkaldt mælkebaseret drikkemåltid. Et måltid på flaske, der er tilsat vitaminer, mineraler og fibre, som kan indgå i en sund og varieret kost de dage, der er ekstra travlt:
"Vi vil gerne være med til at udvikle drikkemåltids-området sammen med vores kunder. Vores forventning er, at vi kan vækste den relativt nye subkategori indenfor mælkebaserede drikkevarer. Men drikkemåltider er relativt ukendte for danskerne, og der ligger helt klart en masse arbejde i at forklare forbrugerne, hvordan produkterne kan anvendes og i hvilke situationer. Samt hvordan de er anderledes fra de produkter, der allerede er på markedet i dag", siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark.
Produktet er købt bredt ind af de danske detailkunder, og forbrugerne kan altså forvente at møde Arla Protein Food to Go på hylderne, når de handler:
"Vi forventer en blød opstart, fordi der er tale om en helt ny kategori, der taler ind i en meget konkret forbrugssituation. Og det kommer til at tage noget tid. Men vi har store forventninger, og vi tror på, at Arla® Protein Food to Go kan blive stort i Danmark i fremtiden", siger Henrik Lilballe.
Stigende efterspørgsel på funktionelle madvarer
Drikkemåltids-området vækster i England og Tyskland.
”Når vi kigger på andre europæiske markeder, kan vi se, at drikkemåltider taler lige ind i en række af trends inden for sundhed, og vi forventer en stigende efterspørgsel efter funktionelle fødevarer", fortæller Henrik Lilballe.