Det har ikke været et skidt år at være mælkebonde i 2013. De mange landmænd, der ejer Arla Food, får samlet udbetalt 900 millioner kroner.
Det har Arlas repræsentantskab i Halmstad i Sverige besluttet onsdag aften, hvor et rungende "ja" blev stemt hjem. Så 7. marts er der gang i bankoverførslerne fra Arla, og en lille milliard kroner skifter hænder.
- Det er en stærk slutspurt oven på et år, hvor vi fik en væsentligt højere betaling for vores mælk end i 2012, siger Åke Hantoft, der er bestyrelsesformand i Arla.
Arlas omsætning steg sidste år med 10 milliarder kroner i forhold til året før og landede på 73,6 milliarder kroner. Det gav et nettoresultat på 2,2 milliarder kroner.
Det er efterspørgslen efter mælk og mejeriprodukter, der er vokset på de store vækstmarkeder uden for EU. Efterspørgslen er med til at presse prisen i vejret, og det kan mærkes hos mælkeproducenterne.
Den såkaldte Arlaindtjening - som angiver hvor meget mælkebønderne fik ud af hvert kilo mælk - landede på 3,05 kroner. Det var en markant fremgang fra 2,71 kroner per kilo i 2012.
Det er omkring 12.000 landmænd fra Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien og Luxemburg, der ejer Arla.
Og i år er det danske, tyske, svenske, belgiske og luxembourgske ejere, der får efterbetaling. De britiske ejere får ikke efterbetaling før efter regnskabsåret 2014, oplyser Arla.
Samlet producerede mælkeproducenter 9,5 milliarder kilo i 2013. Og selv om mælkeprisen var god sidste år, så understreger Åke Hantoft, at efterbetalingen fra Arla er vigtig:
- Vi Arla-bønder ved, at vi ikke kun må vurdere andelsselskabets formåen på den løbende mælkepris, siger han i en kommentar til vedtagelsen af efterbetalingen.
- I Arla har vi faste politikker for selskabets økonomi og mælkeprissætning. Både i opgangs- og nedgangstider ved vi, at når året er omme, får vi efterbetaling, siger Åke Hantoft.
/ritzau/
