Efter onsdagens og fredagens blodige terrorangreb mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, et jødisk supermarked og et trykkeri, har hacker- og aktivistgruppen Anonymous lovet krig mod islamiske ekstremister.
Og første offer i Anonymous' Operation Charlie Hebdo er nedlagt. Det skriver det amerikanske nyhedssite Mashable.
I en Twitter-video fra i går hylder den hævntørstige hackergruppe, som ingen leder har, de 17 franske dødsofre og hæver, at de har taget deres første offer ved at hacke hjemmesiden, ansar-alhaqq.net, som er en fransk jihad-hjemmeside.
Læs også: Pariserne hylder døde bladtegnere med bunker af kuglepenne
Siden var nede i over en time, men skulle efter sigende virke igen.
Det er ikke første gang, Anonymous lægger internetsider ned, for at slå et slag for ytringsfrihed. Sidste sommer kæmpede nogle af gruppens hackere mod Islamisk Stat online.
Se Anonymous' video fra i går her: