Anmeldelse: smart app holder styr på dit kaffedrikkeri

Magnus Petersen-Paaske

10 år siden

|

10/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jawbone er et firma, der laver smarte armbånd til at holde styr på, hvor meget man bevæger sig og hvor meget man sover. Nu har de også lavet en app, der hjælper med at holde styr på hvor meget koffein man drikker og sikrer, at man ikke drikker mere end at man stadig kan falde i søvn.

Appen er intuitiv og smart og virker også selvom man ikke har et Jawbone armbånd (men bruger dog stadig data derfra). Man starter med at indtaste sin højde, vægt, alder og andre grundlæggende oplysninger, der hjælper appen med at finde ud af hvor meget koffein man drikker. 

Når man har indtastet sine oplysninger er det let og hurtigt at fylde en virtuel mave med forskellige former for koffeindrikke (cola, kaffe, redbull m.m.) og se hvad indflydelse det har på hvornår man skal regne med at gå i seng. Appen tillader dig kun at ‘tracke’ dit koffeinforbrug og du kan desværre ikke bruge den til at gennemskue om den næste kop kaffe er en for meget.

Alt i alt er det en smart app, men det kan nok godt sænke brugen af den lidt, at man skal have den frem hver gang man drikker en kop kaffe. Derudover er der for få muligheder for bare at tjekke, hvad de forskellige drikke gør ved en, ligesom at det kan være lidt træls at der bliver brugt amerikanske enheder. Herfra får den derfor 3 stjerner ud af 5.

Interesseret i andre app-anmeldelser? Følg os på Facebook og hold dig opdateret.