Der er grund til at tro, at en mand, der i sidste uge blev anholdt i det sydlige Tyskland med adskillige våben, har forbindelser til gerningsmændene fra angrebene i Paris.
Det siger ministerpræsidenten i delstaten Bayern, Horst Seehofer, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Der er grund til at tro, at det er forbundet med hinanden, siger Seehofer på en partikonference.
Politiet i det sydlige Tyskland anholdt manden 5. november i forbindelse med et tilfældigt motorvejstjek.
I mandens bil fandt man "mange maskinpistoler, revolvere og sprængstoffer".
/ritzau/AFP