Angelina Jolies og Brad Pitts datter får en gepard i gave

admin

9 år siden

|

07/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad giver man en niårig pige, der har alt? En gepardunge, selvfølgelig.

Det var, hvad en organisation for beskyttelse af vilde dyr i Afrika kom frem til, da de ville vise deres taknemmelighed til skuespillerparret Brad Pitt og Angelina Jolie og deres datter Shiloh. Det skriver magasinet People.

Organisationen "Naankuse Wildlife Sanctuary" har igennem årene opbygget et helt særligt forhold til Hollywoodberømthederne, der i 2010 stiftede "Shiloh Jolie-Pitt Foundation" til støtte for det vilde dyreliv i Namibia, hvor Shiloh også er født.

Så da det for nylig lykkedes ngo'en at byde tre baby-geparder velkommen i deres beskyttende reservat, besluttede de at gøre gengæld til familien på den mest nuttede måde muligt, ved at kalde den ene gepardunge Shiloh.

Gepardungen vakte da også straks begejstring hos den niårige menneske-Shiloh. Det fortæller Angelina Jolie, der for nylig havde mulighed for at møde geparderne ansigt til ansigt under et besøg i Namibia.

For selv om Shiloh ikke selv var med under besøget i det afrikanske dyrereservat, så er hun godt bekendt med sine vilde kæledyr.

- Shiloh ser videoer af ungerne og ser dem vokse op. Hun elsker sin lille gepard Shiloh. Hun har en virkelig stærk og uafhængig natur, og hun kan slet ikke vente med at besøge området og møde dyrene selv, fortalte Angelina Jolie til organisationen ifølge magasinet.

Shiloh Nouvel Jolie-Pitt er Angelina Jolie og Brad Pitts første biologiske barn. Derudover har de et sæt tvillinger og tre adoptivbørn sammen.

/ritzau/FOKUS