Amalie Szigethy overrasker værter: Ammer på åben skærm

Mathias Busekist

197 uger siden

|

15/03/2021
Nyheder
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Amalies datter blev sulten, da hun og Amalie gæstede 'Go' Morgen Danmark'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amalie Szigethy havde sin datter med, da hun gæstede 'Go' Morgen Danmark' i Tivoli, hvor de snakkede om, hvordan det går hende med at være mor til to - og en kort snak om hendes frygt for hajer. 

Amalies datter, Hannah, er kun tre måneder gammel, men hun har allerede storcharmet Danmark. Det kom efter, at hun valgte at afbryde Amalie.

Hun var nemlig sulten. 

Det skriver SE og HØR. 

Det var dog ikke noget, der slog reality-moderen ud, da hun beslutsomt og upåvirket trak op i kjolen, hvorefter Hannah søger mod hendes bryst. 

"Så har vi lavet en aftale om, at vi lige klipper væk, og så kan du lige hægte på der," siger vært Puk Elgaard.

Og netop de to værter, Steen Langeberg og Puk Elgaard, havde Amalie glædet sig til at snakke med.

"De er nemlig så skønne og herlige, da jeg selv sidder hver morgenen med mine to børn og ser ”Go’ morgen Danmark” med min morgenkaffe," skriver Amalie i et opslag på Instagram. 

Foto: Instagram

De fik også snakket om Amalies minder som offentlig person. Det har nemlig medført både gode og mindre gode oplevelser, at hun har delt meget af sit liv på de sociale medier. 

Amalie blev spurgt, om hun har oplevet, at nogen har fået hende ned med nakken, men hun afslører efterfølgende, at hun har fundet en måde at slå de negative kommentarer hen. 

"Det er der ikke nogen, der kan," svarer Amalie, før hun fortsætter:

"Når nogen prøver at få mig ned, så tænker jeg, at det skal de ikke have lov til. Jeg er stædig og jeg bliver ekstremt stædig. Jeg holder af at være den, jeg er."