Alex Vanopslagh tordner mod Bertelsen og Mette F.: Monty Python-agtig farce

Mathias Busekist

121 uger siden

|

24/08/2022
Nyheder
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Partilederen i Liberal Alliance kan slet ikke tage det seriøst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati."

Sådan kommer det blandt andet fra lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, som i et Twitter-opslag raser over afgørelsen om, at Barbara Bertelsen slipper med en advarsel.

Det, at hun slipper med en advarsel, har fået mange til at kritisere Medarbejder- og Kompetencestyrelsen - inklusiv Vanopslagh.

Han beskylder nemlig styrelsen, der har siddet med afgørelsen af minksagen, for ikke at være uafhængige nok.

"Barbara slipper med en advarsel. Det indstiller den super uafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har Barbara som chef og Mette F som minister," skriver han i Twitter-opslaget.

Vanopslagh finder afgørelsen så grinagtigt, at han sammenligner det med Monthy Python, som man vil kunne huske fra 70'erne. 

Advarslen, som Barbara Bertelsen har modtaget, er nemlig den mildeste sanktion, som hun kunne være blevet tildelt. 

"Monty Python-agtig farce det her," skriver han, før han skriver til vælgerne, at de ikke bør sætte kryds ved Mette Frederiksen igen. 

"Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati."

Mette Frederiksen har i dag udtalt, at hun nu betragter sagen som afsluttet.