Den 41-årige skuespiller Carmen Electra fortæller nu, at hun føler sig mere sexet end nogensinde, fordi hun er meget mere afslappet med sig selv, og hun mener, at det at føle sig godt tilpas indvendigt, er det vigtigste.
- Jeg føler mig mere tilpas nu. Mindre nervøs. Jeg føler, at jeg er et virkelig godt sted i mit liv, og bare at være der, får dig til at føle dig mere sexet, siger Carmen Electra til FHM magazine.
Se de kendtes look-alikes i galleriet på ELLE.dk
Carmen Electra elsker fotoskydninger
Hun er samtidig den ældste forsidepige i udgivelsens historie, og hun takker magasinet for at have støttet hende hele vejen.
- FHM har støttet mig i hele min karriere, og jeg er meget beæret over at være på forsiden igen. Hemmeligheden bag at være sexet starter indefra. Jeg mener, at det hele handler om at favne dig selv, siger Carmen Electra.
Carmen Electras Baywatch-kollega Pamela Anderson har fået kort hår. Se billedet på ELLE.dk
Alderen har da heller ikke hindret hende i stadig at nyde at stå model selv for et mandemagasin.
- Jeg elsker at være på fotoskydning, fordi du kommer ind i fantasien. Jeg elsker også at trække i nyt tøj – ting jeg normalt ikke ville gå i, siger hun til magasinet.
Carmen Electra lærte af Baywatch
Carmen Electra blev berømt igennem sin rolle i tv-serien Baywatch, og selv om den sluttede for over 15 år siden, så har hun stadig sin ikoniske redningsdragt.
- Jeg har stadig den røde badedragt. Hele oplevelsen med Baywatch var bare skør, fordi det var nyt et fænomen på det tidspunkt. Det var virkelig spændende, og jeg lærte meget af arbejdet med den serie, siger skuespilleren.
Den nye udgave af FHM magazine med Carmen Electra på forsiden er ude nu.
Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk Aller Media
Se Carmen Electras FHM-forside her: