Aldo Petersen er færdig i Brøndbys bestyrelse

admin

10 år siden

|

03/04/2014

Dagens topnyheder

Superligaklubben Brøndby IF skal have ny formand.

Den siddende bestyrelsesformand, Aldo Petersen, træder nemlig ud af bestyrelsen, når klubben afholder generalforsamling 10. april.

Det er storaktionær Jan Bech Andersen, der har ønsket at "sætte sig eget hold", som klubben skriver i en selskabsmeddelelse.

På det hold indgår Aldo Petersen altså ikke. I stedet er Jan Bech Andersen selv på valg, lige som tidligere Nordea-chef Thorleif Krarup og DBU's forhenværende generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

Jan Bech Andersen sidder på 26,42 procent af aktierne i selskabet.

/ritzau/