Bayern München fortsætter, ifølge Lewandowskis agent, sit rov i den traditionsrige klub Borussia Dortmund. Nu er det den polske skarpretter, som er 'uger' fra at skifte til det sydtyske.
Mario Götze er allerede på plads i Bayern, men han får nu følge af den polske landholdsangriber Robert Lewandowski, som har været rygtet til Bayern siden semi-finalerne i Champions League.
Lewandowskis agent Cezary Kucharski, har på polsk TV udtalt, at den nuværende Dortmund-spiller vil væk, og at turen går til Bayern München.
Lewandowski scorede 24 mål i 31 kampe i denne sæson i Bundesligaen, og var rygtet til Manchester United, men det var altså Bayern, som trak det længste strå.