Ærlige Casper Christensen med vild udmelding: Narko har hjulpet mig videre

Julie Møller

220 uger siden

|

05/10/2020
Nyheder
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Lige om lidt udkommer Casper Christensen med en selvbiografi. I den forbindelse bliver alle kort lagt på bordet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag den 8. oktober udkommer biografien 'Casper', der er skrevet af forfatteren Martin Kongstad. I bogen afslører Klovn-skuespilleren, at han for tre et halvt år siden gik i intensiv MDMA-terapi. Det gjorde han for at ‘finde ro’, skriver B.T. 

 

MDMA er det aktive stof i ecstasy, og det er ulovligt i Danmark. Ikke desto mindre var Casper Christensen igennem et otte måneder langt, klinisk terapiforløb, hvor han indtog store doser MDMA, der var laboratoriefremstillet og i 99 procent ren form.

Det var et forløb, der ‘reddede hans liv’, har han fortalt til Berlingske skriver B.T, men alligevel understreger han, at han er imod stoffer.

“Jeg er ked af at sige det, for jeg vil på ingen måder sidde her og vifte flaget for stoffer. Den her bog er faktisk en advarsel mod at tage stoffer. Men det mest underlige er, at det er det stof, det har hjulpet mig til at komme videre,” forklarer han om forløbet.

Stoffer er ikke længere en del af komikerens liv, uddyber han. Dog ikke MDMA - som han kun vil tage i forbindelse med behandlinger, fastslår han.

Vild forandring

I forbindelse med biografien afslører den 52-årige komiker, at der også er en anden stor ændring. Casper Christensen er blevet kristen. Det har han ikke altid været. Faktisk er det først for et par år siden, at han har følt en ‘åbning mod noget spirituelt’. Sidste år blev han døbt på sin fødselsdag i en alder af 52 år.

Klovn-skuespilleren har været åben og snakket højt om kontroversielle ting før, men faktisk er det intet at sammenligne med det, han gør nu, forklarer han til Ud & Se, og siger, at det er ‘ meget tabubelagt’ at tale om sin tro på Gud.