En ældre kvinde blev klokken 11.30 dræbt på stedet, da hun blev ramt af en lastbil i det centrale Vejle. Ulykken skete på Enghavevej, hvor kvinden kom gående.
- Vi ved kun, at hun har krydset vejen uden for fodgængerfelt og er blevet ramt, da lastbilen svinger ud fra en indkørsel, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Undersøgelserne er stadig i gang på ulykkesstedet, og politiet ved derfor endnu ikke præcist, hvad der gik galt.
Den ældre kvinde, som var fra Vejle, blev erklæret død på stedet.