Advarsel: Tyve brød ind i 50 boliger efter at have ‘researchet’ på nettet

Morten Larsen

461 uger siden

|

17/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Op mod 50 danske hjem på Fyn og Sjælland er blevet rippet for dyre designermøbler som Wegner-stole og PH-lamper.

I sidste måned blev fem personer fremstillet i et grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet i forbindelse med en række velorganiserede indbrud i nøje udvalgte huse.

Indbrudstyvene menes at have stjålet designermøbler for millioner af kroner ved at bryde ind i omkring 50 hjem.

Indbrudstyvene gennemgik boligannoncer på nettet for at finde frem til de dyre designermøbler, der efterfølgende blev solgt videre på det sorte marked.

- Nogle af indbruddene er begået i meget eksklusive huse, hvor der er stjålet for meget store beløb, siger Bent Isager-Nielsen, der er chef for Task Force Indbrud.

Han forklarer til Fyens.dk, at man i første omgang rejste sigtelse på 30 indbrud, tallet er dog nu er oppe på omkring 50, men at politiet regner med at rejse sigtelser for intet mindre end 100 indbrud. 

Læs også: Advarsel til forældre: Hvis dit barn har denne app på sin mobil, så slet den med det samme

En mand fra Fyn er sigtet og varetægtsfængslet for omfattende hæleri.

Han er sigtet for op mod seks forhold, hvilket ifølge anklager i sagen, Tina Davidsen, løber op i et par hundredtusinde kroner.

Til Fyens.dk forklarer hun, at anklageskriftet vil blive sendt til retten i slutningen af ugen.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: