Advarsel: Dit hjem suger forurening til sig

Elo Christoffersen

10 år siden

|

06/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange vil nok mene, at støv er noget af det mest kedelige, der findes, men en ny undersøgelse foretaget af Electrolux viser imidlertid, at vores støvsugerpose gemmer på mange interessante afsløringer af, hvad vi i virkeligheden omgiver os med i dagligdagen.

Med tanke på, at vi tilbringer hele 90 % af vores tid inden døre, er det mindste lige så vigtigt at fokusere på de partikler, der skaber forurening i vores hjem, skole og arbejdsplads som den forurening, vi omgiver os med udendørs.  Og netop indeklimaet er i fokus i ’The Invironment Project’ – en ny, global undersøgelse, som Electrolux står bag.

’The Invironment Project’ bygger på en analyse af støv fra støvsugerposer, der er indsamlet fra private hjem i syv af verdens mest forurenede storbyer: Paris, Stockholm, Taipei, Sao Paulo, Seoul, Los Angeles og Singapore. En familie i hver by har støvsuget deres eget og deres venners hjem med den testvindende støvsuger UltraOne fra Electrolux.

Efterfølgende er støvsugerposerne sendt til et laboratorie i Stockholm, hvor Gulaim Seisenbaeva, der forsker i luftforurening på Universitetet i Uppsala, har analyseret indholdet.

Og undersøgelsen viser, at hele 58 % af støvpartiklerne i vores hjem kommer udefra. Vi kan dermed ikke isoleret set tale om indendørs- og udendørsforurening, da vi tager en stor del af udendørsforureningen med ind i vores hjem, og visse dele aflejres i vores støv.

Faktisk kan forurening, der findes langt væk fra vores hjem, og som vi på ingen måde ønsker at omgive os med i hjemlige rammer, komme ind i vores hjem:

- Vi kan slæbe alverdens uønskede kilder med ind i vores hjem. Nogle af dem, fx benzin, er luftbårne og kommer ind gennem vinduerne og sætter sig på støvet. Andre, såsom metaller og malerrester, kan vi bringe ind i hjemmet via vores fodtøj.  At alle disse partikler kan sætte sig i husstøvet, som Electrolux’ undersøgelse viser, er virkelig interessant, da vi konstant er i fysisk kontakt med støvet i vores hjem, siger Gabriel Bekö, ph.d. og Lektor på DTU’s International Centre for Indoor Environment and Energy.

Kontakten med støvet sker eksempelvis, når børnene kravler rundt på gulvet, og når støv hvirvles rundt og lander på vores krop og/eller mad. I undersøgelsen havde forskerne blandt andet fundet:

• Blypartikler i støvsugerposerne fra Paris
• Bauxit (vigtigste kilde til aluminium) i Sao Paolo
• Patronrester, rust og asfalt i Stockholm
• Spor fra krebsdyrskeletter i Los Angeles

Alt sammen udefrakommende ’gæster’, man ikke just ønsker at omgive sig med inden for hjemmets fire vægge.

En usynlig del af hverdagen

Electrolux’ undersøgelse synliggør i bogstavlig forstand vigtigheden i at fokusere på støvpartiklerne i vores hjem. Partikler, som for de fleste af os er en usynlig del af hverdagen.

- Mens vi analyserede støvpartiklerne, opdagede vi, at de allermindste af dem lignede fascinerende kunstværker, når de blev forstørret gennem mikroskopet, fortæller Marketingschef for Electrolux, Elisabeth Klitten.

Efter at have færdiganalyseret støvsugerposernes indhold har firmaet derfor valgt at forstørre de ellers usynlige støvpartikler og udstille dem i en række farvstrålende fotografier:

- Vi håber, at synliggørelsen af noget, der findes overalt, men som ikke kan ses til dagligt, kan gøre folk mere opmærksomme på vigtigheden af et rent hjem og et godt indeklima uden alt for meget støv, lyder det fra Elisabeth Klitten.

Fem gode råd til et sundere indeklima

Electrolux’ undersøgelse fremhæver nødvendigheden af et godt, rent indeklima. Heldigvis kan du selv gøre meget for at reducere mængden af forurenende støvpartikler og på den måde forbedre indeklimaet i dit hjem. Her får du 5 tips:

- Støvsug oftere, og anskaf dig en god, ny støvsuger

- Gamle støvsugere uden nye filtre udskiller meget af støvet igen under støvsugningen:

- Med det rigtige filter undgår man, at støvsugeren slipper en del af støvet ud igen mens den støvsuger, og HEPA filtret er det bedste af sin slags til at undgå dette, da det sikrer, at støvet forbliver i støvsugeren, lyder det fra Gabriel Bekö, ph.d. og Lektor på DTU’s International Centre for Indoor Environment and Energy.

- Den nye og opgraderede UltraOne, som de seneste fem år har ligget i toppen af TÆNKS test, indkapsler med det nye HEPA 13 filter 99,999 % af støvet i dit hjem.

- Luft ud, lige efter det har regnet

- Tilstrækkelig ventilation i hjemmet er nøglen til at sikre et sundt indeklima, og åbne vinduer er måske det ældste trick til dette.

- Det bedste tidspunkt at lufte ud på er mens det regner eller lige efter, da regn reducerer koncentrationen af partikler og gør luften friskere og renere.

- Har du allergi, skal du være ekstra opmærksom på ikke at lukke fx pollen- og græspartikler ind i hjemmet.

- Luk vinduet – solen skinner! Det kan lyde mærkeligt, men partikler lever godt i sol og varme, så har du allergi, skal du sørge for at holde vinduerne lukkede.

- Hav planter i hjemmet. Planter er et nyttigt værktøj til et godt indendørsklima, da de er med til at filtrere og rense luften for skadelige partikler.

- Tag skoene af. Dine sko er en vigtig synder, når det gælder forbindelser mellem udendørs- og indendørsmiljøer. Så sørg for at tage skoene af, når du kommer hjem. Brug også gerne dørmåtter, så slipper du for at tilføre dit hjem yderligere kilder til indendørsforurening.

- Tænk over din livsstil, og tilpas rengøringen derefter.

- Hvis du ryger, har kæledyr eller dagligt befinder dig i tæt trafikerede miljøer, skal du være ekstra opmærksom på rengøringen og prøve at undgå at slæbe for mange udendørspartikler med ind i hjemmet.

- Skal hjemmet renoveres eller males, er det ligeledes vigtigt at være ekstra opmærksom på uønskede materialer, der kan sætte sig i støvet.