Advarer MitID-brugere: Snart er det forbi

Emil Martesen

44 uger siden

|

12/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Snart er det forbi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I denne måned vil danskerne opleve markante forandringer i den måde, de tilgår Skattestyrelsens digitale tjenester på.

Ændringen betyder, at det er slut med TastSelv-koden for dem, der har MitID, mens dem der ikke har, fortsætter med at kunne benytte sig af funktionen.

Det skriver Ældresagen.

Men hvad betyder det egentlig?

Det er egentlig ikke super indviklet, for ændringen betyder 'bare', at du fremover, når du skal logge på Skattestyrelsens forskellige tjenester, skal benytte dig af MitID, såfremt du har det.

Når du inden længe skal logge på for at se din årsopgørelse, vil du som MitID-bruger altså ikke have muligheden for at logge ind med TastSelv-koden.

De danskere, der ikke har MitID, vil fortsat kunne benytte TastSelv-koden, hvorfor der ikke er nogen grund til bekymring.

For dem, der ønsker at give andre adgang i til sin profil i ny og næ, bliver proceduren også anderledes:

"Hvis du ønsker at give andre personer adgang til din TastSelv-profil, er det vigtigt at vide, at TastSelv fremover administreres gennem MitID. Du kan give autorisation til fx familiemedlemmer, så de kan tilgå og administrere din TastSelv-profil", skriver Ældresagen.

Med disse ændringer tager Skattestyrelsen et skridt i den digitale sikkerheds retning. Ændringen er et vigtigt led i den løbende proces med at opdatere og forenkle adgangen til offentlige digitale tjenester i Danmark.