Vi har en tendens til at give de fleste madvarer et appetitligt navn, selvom det, maden er lavet af, er langt fra lækkert og indbydende.
Følgende eksempler fra nyhedssitet huffingtonpost.com viser, hvordan vi pakker, hvad der kan betegnes som småulækker mad, ind i uskyldige navne.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Spinkel husmor æder to kilo kød på knap tre minutter
God appetit!
1. Den dyrebare franske delikatesse, Foie Gras, som kan oversættes med "fed lever", burde i virkeligheden hedde kværnet lever fra tvangsfodrede ænder.
2. I den dyre ende af madskalaen findes også kaviar, som med rette kunne benævnes saltlagrede fiskeæg.
3. Hvis du tager et smut til udlandet og bestiller den friturestegte ret "Rocky Mountain Oysters", får du tyrekalve-testikler på gaflen.
4. De blå oste, som både smager og dufter heftigt, er lavet af muggent koaguleret mælk, men det navn ville nok ikke være et hit for producenterne.
5. Det kulørte krydderi safran kunne passende få det lange navn: "tørrede reproduktive organer fra krokus-blomsten".
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
6. De små grønne kugler kendt som kapers burde egentlig hedde tørrede blomsterknopper.
7. Den folkekære spise, bacon, kunne også sælges under navnet: grisemave-strimler. Da det meste bacon, uanset om det er saltet eller røget, kommer fra grisens mave.
8. Fortykkelsesmidlet gelatine, som optræder i meget slik og mange desserter, er lavet af protein fra sener, hud og knogler fra dyr. Så næste gang du skal bede om slikposen, kan du passende spørge efter dyreknogle-posen.
9. Yoghurt kunne skifte navn til bakteriemælk, eftersom produktet er lavet af fermenteret mælk, der er fortykket af bakterier.
10. Det møre kalvekød burde hedde baby-kokød, da kødet stammer fra kalve, der er under et år, og nogle gange blot et par dage gamle.