Åh nej - verden er ved at løbe tør for kaffe

Laura Nygaard

9 år siden

|

02/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kaffeelskere bør nok lige sætte sig ned, inden de læser denne nyhed.

Der er nemlig en seriøs risiko for mangel på kaffebønner de kommende år.

Ifølge Bloomberg skal du forberede dig på, at dine dyre cafébesøg bliver endnu dyrere, når den populære drik bliver en eksklusiv mangelvare.

Læs også: Mand 'kom' i kollegas kaffe - fordi han var forelsket i hende

Grunden til kaffemanglen skal findes i, at kaffe er blevet endnu mere populært de seneste år, og der skal derfor høstes 40-50 millioner sække mere i løbet af de næste år, for at efterkomme den stigende efterspørgsel.

En gruppe af verdens største kaffeproducenter skal du mødes for at diskutere fremtiden - både deres og kaffeelskernes - så vi fortsat kan få en kop friskbrygget mokka.

- Før eller siden, om måneder eller år, må vi tage en drastisk beslutning i forhold til, hvad vi gør. Vi ved ikke, hvor kaffen skal komme fra, siger Andrea Illy, direktør for Illycaffe Spa.

Den truende mangel skyldes blandt andet, at en voksende middelklasse i det kæmpestore Kina har resulteret i en stigning på 13,8 pct. i salg af kaffe.

Læs også: 8 ting, kaffeelskere siger, som en kaffe-hader virkelig er træt af at høre på

En anden årsag er klimaforandringerne. Højere temperaurer har gjort det sværere at dyrke den samme mængde bønner, og det er især den populære arabica-bønne, der har stået for skud.

Desuden bliver kaffebønder betalt forholdsvis lidt for ders produkt, hvilket gør det svært at overbevise flere om at dyrke kaffe.

I mellemtiden må du hellere forberede dig med en kold tyrker og hælde te i koppen i stedet.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: