I Danmark står tusindvis af borgere over for en ny udfordring, der har stor betydning for deres økonomiske ståsted.
En ny ændring i lovgivningen har givet Gældsstyrelsen ret til at beslaglægge op til 60 procent af nettoindkomsten hos borgere, der skylder penge til det offentlige.
Den drastiske foranstaltning har sendt bølger af bekymring gennem befolkningen og har sat gældsrådgivningsforeninger under et enormt pres.
Sådan skriver TV 2.
"Rigtig mange bliver overrasket over, hvor store beløb Gældsstyrelsen kan trække fra dem, og så føler de en afmagt og frustration over, at de ikke kan betale, fordi de har indrettet deres økonomi efter en højere udbetaling", udtaler Tina Thygesen, der juridisk gældskonsulent og fagchef hos Forbrugerrådet Tænk.
Og det er ikke kun traditionelt økonomisk udsatte borgere, der søger hjælp, men også personer fra middelklassen er pludselig havnet i problemer.
Et kritisk punkt i denne debat er, at mange borgere ikke engang er klar over, at de har modtaget et varselsbrev fra Gældsstyrelsen i e-Boks, hvorfor de med det samme bør få læst brevet.
Det er med til at forværre situationen yderligere:
"Jeg har for eksempel snakket med en, som troede, at brevet var spam, fordi det i hans øjne simpelthen lød så håbløst," lyder det fra June Crondahl fra KFUM’s Sociale Arbejde, som understreger den desperation og forvirring.
Mens den nye lovgivning er designet til at inddrive skyldige beløb til staten mere effektivt, så presser den altså flere danskere ud over en kant.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har påpeger over for TV 2, at det næsten er hver femte dansker, der skylder det offentlige penge, og han skriver, at det er uholdbart, at mange ikke har betalt tilbage, hvorfor de nye regler er en nødvendighed.
Dog påpeger eksperter, at selvom disse tiltag måske strammer nettet omkring borgerne, vil de sandsynligvis ikke have en markant indvirkning på den samlede statsgæld.
