88-årige kvinde fra Randers vidste udmærket, hvad de havde gang i: Skræmte livet af to tricktyve, der var ved at stjæle

Ninna Andreasen

432 uger siden

|

05/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag eftermiddag stod en 88-årig kvinde fra det nordvestlige Randers og vandede blomster uden for sit hjem.

Her blev hun kontaktet af to mænd, som bad hende om at ringe efter en ambulance. Den kvikke ældre dame opfattede dog hurtigt, at mændene havde langt mere skumle planer.

De forsøgte at hænge en guldkæde omkring halsen på den 88-årige. Hun fattede mistanke til, at et tricktyveri var under opsejling.

Derfor tog hun med begge hænder fat i kraven på den ene mand. Mændene blev angiveligt forskrækkede over kvindens håndfasthed og stak af fra stedet.

Østjyllands Politi efterforsker i øjeblikket sagen og er på udkig efter de to formodede tricktyve.

Den ene gerningsmand beskrives som mand, ikke etnisk dansk af udseende, omkring 20 år og 160-165 centimeter høj. Han er af almindelig kropsbygning, brun i huden og med kort, sort hår. Han talte engelsk og var iført en cowboyvest.

Læs også: Betjent byder hjemløs på frokost: Det han gør bagefter får den hjemløse til at bryde sammen

Der er intet signalement af den anden gerningsmand ud over, at han var mere kraftig.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: