65-årig mor til 13 er gravid med firlinger

Kristine Bugbee

9 år siden

|

13/04/2015

Dagens topnyheder

En 65-årige kvinde fra Berlin venter firlinger efter en kunstig befrugtning. Det rapporterer flere tyske medier.

Annegret Raunigk besluttede sig for at få endnu et barn, sådan at hendes yngste datter kunne få en søster eller bror at lege med.

Hun har i over et år forsøgt at blive kunstigt befrugtet i udlandet. Da det endelig lykkedes, var hun chokeret over at høre, at hun venter firlinger. 

- Efter at lægerne opdagede, at der var fire, var jeg nødt til at tænke over det, siger hun til den tyske avis Bild.

Raunigk, som er lærer i engelsk og russisk, har besluttet at beholde alle fire børn, og hun afviser at have moralske skrupler over at blive mor som 65-årig. Det er en beslutning, man selv må træffe, fastholder hun.

Annegret Raunigk fødte sit 13. barn i 2005. Når de fire babyer kommer til verden til sommer, vil hun altså være mor til 17 børn - og verdens ældste kvinde, der føder firlinger.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: