5.633 danskere vil have landets bedste job

Ane Sørensen

9 år siden

|

13/04/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Star Tours telefoner har været rødglødende siden rejseselskabet i marts slog en stilling op som rejsende kaffe- og vintester.

Ansøgningsfristen udløb i dag og i alt 5.633 har søgt det populære job.

I perioder har de mange interesserede lagt personaleafdelingens ansøgningssystem ned.

Den høje bunke af ansøgninger rummer skæve, kreative og originale bud.

Læs mere: Kandidat søges: Er det her 'Danmarks bedste job'?

- Vi er helt overrumplede over, at så mange mennesker har søgt om jobbet. Kombinationen af vin, kaffe og rejser har virkelig ramt noget hos danskerne på tværs af alle aldre og byer, siger Nikolai Johnsen, som er pressechef hos Star Tours.

Fynboerne står bag 8 procent af ansøgningerne, jyderne bag 40 procent og sjællænderne bag hele 48 procent, men jobbet har også tiltrukket ansøgere fra Østrig, Chile, Australien, Senegal, Polen, Ukraine, New Zealand, Libanon og USA.

Blandt de kreative ansøgninger er to flaskeposter med kaffebønner, en kuffert fuld af rejsesager, et digt og en brasiliansk, importeret kaffe.

Star Tours har udvalgt 50 kandidater, som går videre til næste runde.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: