Rødvin har især fået æren for det såkaldte franske paradoks, der består i, at selv om folk i store områder af Frankrig lever relativt usundt - spiser fed mad, bevæger sig for lidt og drikker for meget - så lever de længere og ved godt helbred end i andre af den vestlige verdens lande.
Antallet af hjertekarsygdomme er det tredjelaveste i verden. I mange år har antioxidanten resveratrol, der især findes i røde vindruer og dermed rødvin, fået æren for dette paradoks, men i de senere år har forskning vist at det formentlig er andre antioxidanter i rødvin, der rettelig bør have æren.
De positive resveratrol-undersøgelser var nemlig baseret på reagensglas- eller dyreforsøg, hvor man havde brugt så store mængder af stoffet, at det ville svare til at man skulle drikke 12-15 flasker rødvin dagligt.
Men det er måske lige i overkanten for de fleste og langt over anbefalingen om kun at drikke i gennemsnit to genstande om dagen for mænd og en genstand for kvinder.
1. Demens
En analyse af tidligere undersøgelser viste i 2011 at moderat alkoholforbrug - især rødvin - reducerede risikoen for demens, Alzheimers og kognitive problemer med 23 procent.
"Vi anbefaler ikke, at afholdsfolk begynder at drikke. Men et moderat forbrug, hvis det er virkelig moderat, kan være gavnligt," sagde chefforskeren bag analysen Edward J. Neafsey fra Loyola University Medical Center. Analysen konstaterede samtidig at mere end 3-5 drinks om dagen medførte en højere risiko for demens og Alzheimers.
2. Immunforsvaret
Et dagligt glas rødvin har vist sig at styrke hjertekar-systemet, men nu viser en ny undersøgelse at alkohol i moderate mængder også styrker immunforsvaret. Forskning fra Oregon Health & Science University (OHSU) viser at alkohol hjælper med til at bekæmpe infektioner.
Forsøg med makakaber, der har et immunsystem meget lig menneskers og som lærte at drikke alkohol viste, at de makakaber, der drak moderate mængder, reagerede bedre på en vaccine mod kopper end både aber, der ikke drak alkohol eller drak meget alkohol.
3. Fedtlever
Forskere ved University of Californias San Diego School of Medicine udfordrede i 2008 vanetænkningen med en undersøgelse, der viser, at moderate mængder rødvin, ikke kun er sikkert for leveren, men faktisk kan nedsætte forekomsten af ikke-alkoholisk fedtlever sygdom.
Den befolknings-baserede tværsnitsundersøgelse af næsten 12.000 deltagere omfattede 7.211 ikke-drikkere og 4.543 moderat drikkende. Moderat alkoholforbrug blev defineret som op til et gennemsnit på en drink om dagen af enten 12 cl vin 35 cl øl, eller 3 cl spiritus.
Alle deltagere blev interviewet om deres gennemsnitlige alkoholforbrug igennem livet. Mens ikke-drikkere i 14,3 procent af tilfældene havde fedtlever, havde kun 8,6 procent af de moderat drikende ikke alkoholisk fedtlever.
4. Brystkræft
Forskere fra Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles konstaterede i begyndelsen af 2012, at kvinder, der efter overgangsalderen drak 250 ml rødvin hver aften i en måned, havde lavere østrogen- og højere testosteronniveauer.
Læs også: 10 madråd, der forebygger brystkræft
Forskerne forklarede, at kemikalier i skind og frø af røde druer er årsag til hormon-ændringerne, der resulterer i en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Forfatterne understregede, at det ikke kun er rødvin, der har de gavnlige stoffer, men de røde druer.
Undersøgelsen viste at kvindernes hormoner ikke ændrede sig, når de drak hvidvin.
5. Overvægt
En del af det franske paradoks er også at franskmænd også er slankere end de fleste andre i den vestlige verden. Og det kan måske også tilskrives rødvin. En forbindelse, der i struktur minder om antioxidanten resveratrol, kan tilsyneladende blokere cellulære processer, der tillader fedtceller at udvikle sig.
Læs også: Så meget øger overvægt din kræftrisiko
Forskere fra Purdue University i Indiana i USA, påviste i 2012 at stoffet piceatannol blokerer umodne fedtcellers evne til at udvikle sig og vokse. Selv om stoffet har samme struktur som resveratrol - det stof, der findes i rødvin og røde druer og jordnødder, og som menes at bekæmpe kræft, hjertesygdomme og neurodegenerative sygdomme - så synes piceatannol væsentligste fordel at være evnen til at bekæmpe fedme.
"Piceatannol ændrer faktisk timingen af genaktivitet, genfunktioner og insulin-aktion under adipogenese, der er den proces, hvor umodne fedtceller bliver modne fedtceller," siger undersøgelsens chefforsker Kee-Hong Kim.
