42-årig mand sad og bankede på en gryde foran Regionshospitalet Viborg: Du gætter aldrig hvorfor

Nicolai Busekist

122 uger siden

|

18/08/2022
Nyheder
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 42-årig mand bankede løs på en gryde, hvilket endte med, at medarbejdere på hospitalet besluttede sig for at tilkalde politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til onsdag kunne ansatte på Regionshospitalet Viborg høre mystiske bankelyde, der syntes at stamme fra kapellet.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad resulterede dette i, at hospitalets nattevagter besluttede sig for at tilkalde politiet.

Grunden til, at de mente, at det var det rette at gøre, var, at de i et stykke tid havde lagt mærke til, at der kom mystiske bankelyde, der kom fra det grønne område nær kapellet.

De ansatte hospitalet havde ikke selv held med at finde ud af, hvor lyden kom fra. Derfor valgte de at tilkalde lovens lange arm. Heldigvis var de i stand til at løse mysteriet, da de fandt ud af, hvor lyden stammede fra.

De betjente, der mødte op ved Regionshospitalet Viborg, besluttede sig nemlig for at gennemsøge det grønne område nær kapellet. I denne forbindelse stødte de på en 42-årig mand, der sad og bankede rytmisk på en gryde med en hammer.

Og han mente endda, at han havde en god grund til at gøre det. Han bor nemlig i nærheden af hospitalet, og har derfor været plaget af støj fra hospitalet, hvilket særligt var tilfældet, når de fik leveret varer. Af denne grund mente han, at han ville give tilbage af same skuffe.

"Han havde tænkt sig at slå på gryden hele natten," fortæller politikommissær Andreas Bang Andersen til Viborg Stifts Folkeblad.

Det fik han dog ikke lov til, da han i stedet blev truet med en anholdelse, hvilket resulterede i, at han besluttede sig for at sætte en stopper for sit hævntog.

Han slap dog ikke helt for en straf, da han er blevet sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen. Derudover er han også blevet idømt en bøde på 1.500 kroner.