Politiet blev onsdag klokken 20.13 kaldt til Præstøvej i Næstved, hvor en 61-årig mand fra Næstved var blevet forulempet. Det skriver Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
Den 61-årige var på vej i fodgængerfeltet over Østre Ringvej, da en anden mand pludselig kom løbende, hev ham i håret og blottede sig for ham.
Læs også: Politiet tilkalder arkæologer til eftersøgning af forsvundne Emilie
Politiet fandt kort efter frem til den pågældende – betjentene kunne gå efter lyden, for der kom høj musik fra hans lejlighed i nabolaget.
Det var en 41-årig mand, som blev anholdt klokken 20.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fik en overnatning, til han blev løsladt torsdag klokken 7.53.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: