En 41-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding. Politiet bankede på et havehus i Haveforeningen Grundet ved Hornstrup, nord for Vejle. Og her fandt betjentene en oversavet pumpgun, patroner, tåregas samt to gram hash.
Årsagen til at manden fremstilles i grundlovsforhør er, at det var skærpede omstændigheder at han var i besiddelse af både gevær og patroner, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Han er i forvejen sat i forbindelse med andre kriminelle handlinger.