27-årige Alice døde efter at have drukket alkohol på tom mave

Henrik Rothenbücher

139 uger siden

|

23/04/2022
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 27-årige kvinde nåede aldrig frem til hospitalet. Hun døde i sin have efter at have drukket alkohol.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

27-årige Alice Burton Bradford fra Brighton i England led af alkoholisk ketoacidose - en metabolisk komplikation, der ifølge Daily Mail, kan udløses, hvis man drikker alkohol uden at have indtaget noget mad.

Alice Burton Bradford var ikke alkoholiker, men derimod en ‘fitnessfanatiker’, der elskede at cykle og løbe, forklarer venner, der kendte den afdøde unge kvinde godt. 

“Ingen havde forudset det”

Det er en af vennerne, Aaron Mulvay (30), som havde kendt hende i otte år, der efter det tragiske dødsfald, ønsker at sprede mere information om sygdommen for at forhindre lignende tragedier.

“Det er et forfærdeligt chok. Ingen havde forudset det,” og tilføjer:

“Jeg havde aldrig hørt om alkoholisk ketoacidose, før hun død. Vi er ikke sikker på, hvor meget hun drak den weekend, men hun var ikke alkoholiker," understreger han. 

Ifølge Daily mail opstår ketoacidose, når en person spiser noget, der omdannes til syre, når det fordøjes. Alkoholisk ketoacidose er forårsaget af overdreven indtag af alkohol. Alkohol kan få kroppen til at stoppe med at producere insulin, og på grund af mangel på insulin kan kroppen ikke omdanne glukose til energi.

I stedet begynder det at forbrænde fedt, der producerer ketonlegemer. Jo mere fedt der forbrændes, jo flere ketonlegemer opbygges i blodstrømmen.

Det er det overskydende antal ketoner i blodet, der forårsager ketoacidose. Dette kan medføre symptomer, herunder mavesmerter, kvalme og opkast. Milde tilfælde kan behandles med vitaminer og næringsstoffer - men tilstanden kan også være livstruende.