1.000.000 kroner – skattefrit. Lige ind på kontoen – det kan to heldige danskere se frem til en af de nærmeste dage, efter de spillede Lotto i weekenden.
Der var ingen, som ramte førstepræmien og de syv rigtige i Lotto, men som altid blev der også trukket lod om to ekstragevinster i Millionærchancen, og her landede millionerne henholdsvis i det sydlige Jylland og på det østlige Fyn:
Den sønderjyske vinder havde spillet Lotto via mobil. Der var ingen gevinster udover millionen, men mon ikke også en million kroner er nok til at bringe glæde i det sønderjyske hjem.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Den østjyske vinder havde heller ingen gevinst udover millionen: Vedkommende har spillet Lotto nede hos Superbrugsen i Kerteminde – så her gælder det som altid om, at man lige tjekker sin kupon, hvis man har spillet Lotto der:
"Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge", siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
For alle dem, som ikke vandt en stor gevinst i sidste uge, er der i denne uge ekstra meget at komme efter.
Da førstepræmiepuljen ikke er blevet vundet siden 7. september, har puljen efterhånden vokset sig så sto, at der er hele 20.000.000 kroner i førstepræmiepuljen på lørdag.
Lotto, vindertal 19. oktober
4, 13, 16, 17, 26, 29, 36
Lotto, tillægstal, 19. oktober
27