Han er stadig i koma, men den hollandske prins Johan Friso er nu omgivet af sin familie på dronning Beatrix' slot i Haag.
Prinsen blev alvorligt kvæstet i februar 2012, da han blev begravet under en lavine i Østrig. Den nu 44-årige prins' hjerte stod stille i 50 minutter, og siden har han ikke været ved bevidsthed. Lægerne frygter, der kan gå år, inden han vågner - hvis det nogensinde sker.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder
Efter ulykken er prinsen blevet behandlet på et hospital i London, men nu har det hollandske hof meddelt, at han er blevet bragt til slottet i Haag.
Hoffet oplyser, at prinsen fortsat er i "bekymrende" tilstand, og at han viser "minimal bevidsthed." Det skriver France24 ifølge TV2.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe og prins Henrik starter snart ferie på Gråsten Slot
Et lægehold vil tage sig af Johan Friso, mens han tilbringer sommeren sammen med sin kone og parrets to børn. Samtidig undersøger man nye muligheder for prinsens behandling.
Prins Johan Friso var nummer fire i den hollandske tronfølge, men han frasagde sig retten til tronen, da han 2004 giftede sig med Mabel. Hans storbror Willem-Alexander overtog i april tronen, da dronning Beatrix valgte at abdicere.