16-årig og 24-årig svensker idømt hårde straffe: Planlagde at udføre én eller flere eksplosioner i Danmark

Mathias Madsen

11 uger siden

|

03/09/2024
To unge personer er blevet dømt og én endnu yngrere dreng anses ligeledes som skyldig i en svensk sag omhandlende planlægning af eksplosioner i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bandekriminaliteten i Sverige er steget voldsomt i intensitet de sidste par år. Det har ført til uhyggeligt mange skyderier i blandt andet Malmø og Stockholm, og det har endda også ført til et hav af eksplosioner, hvor alt fra håndgranater til hjemmelavede bomber er blevet brugt i kampen mellem banderne.

Den benhårde og samvittighedsløse vold har i flere år været tæt på Danmarks grænser, og på det seneste er den desværre begyndt at bevæge sig over Øresundsbroen, da danske bander i særligt København er begyndt at hyre svenske lejemordere til at begå bandedrab i Danmark.

Dansk Politi har mere end 20 eksempler på dette blot fra i år, og ofte er det helt unge svenskere ned til 14-15 års alderen, som i Danmark anholdes og tiltales for alt fra grov vold og våbenbesiddelse til drabsforsøg og besiddelse af eksplosive stoffer.

Senest blev en svensk statsborger d. 13. august anholdt af Københavns Politi og fundet i besiddelse af to håndgranater, som tilsyneladende skulle have været brugt til et bombeangreb i København, og han er langt fra den eneste svensker, som har haft planer om at skabe eksplosioner i Danmark.

Ekstremt unge gerningsmænd

Tidligere på året blev en 16-årig dreng og en 24-årig mand - begge fra Stockholm - tilbageholdt af sikkerhedsvagter i Kista-indkøbscenter i Sveriges hovedstad.

Kort efter blev de overdraget til politiet, som fandt dem i besiddelse af hjemmelavede såkaldte termobomber. Under anholdelsesaktionen stak en kun 13-årig dreng ifølge det svenske medie Aftonbladet desuden af fra sikkerhedsvagterne, og selvom politiet har ledt efter ham lige siden, er han ikke blevet fundet.

De to anholdte blev sigtet for overtrædelse af lov om brandfarlige og eksplosive varer, og da efterforskningen viste, at termobomberne skulle have været brugt til at udføre én eller flere eksplosioner ukendte steder i Danmark, blev de ligeledes sigtet for at have planlagt dette.

Nu er de begge ifølge mediet Siren blevet kendt skyldige. Den 16-årige dreng blev idømt otte måneders såkaldt lukket ungdomspleje, og den 24-årige mand blev idømt fem års fængsel.

Den 13-årige dreng, som stak af fra stedet, og vis identitet fortsat er ukendt, anses også som skyldig i begge overtrædelser, men han har altså ikke fået sin straf.

Den 16-årige slap med en væsentlige mildere dom end den 24-årige primært på grund af sin unge alder, men hvis de to var blevet pågrebet i Danmark, var det ikke sikkert, at straffen havde været så mild.

I hvert fald har justitsminister Peter Hummelgaard tidligere på året advaret de svenske kriminelle om, at Danmark vil slå hårdt ned på grænseoverskridende kriminalitet, og at man ikke slipper "billigt," bare fordi man er "mindreårig."

Det kan du læse mere om ved at trykke på artikellinket herunder.